lørdag den 17. december 2016

Overnatningstur til Aunø

Lejrpladsen på Aunø


Så var det blevet tid til en overnatningstur til Aunø, og vi tog af sted under en typisk dansk vinterhimmel, hvor det hele var næsten gråt i gråt med vinden i sydøst og i følge DMI mulighed for et enkelt solstrejf, som dog lod vente så længe på sig, at det ikke rigtig blev til noget. Til gengæld holdt det tørt, hvilket vi satte stor pris på.

Vi nåede ned til shelterne i Nokkeskoven ved tre-tiden, så vi lige kunne nå at etablere lejren, inden det blev mørkt. Shelterne er beregnet på vestenvind, og da det om vinteren ofte blæser fra en østlig og dermed køligere retning, står vinden lige ind i shelteråbningen. I den anledning havde jeg taget mit telt med, og Poul riggede sin poncho op som en ekstra sheltervæg, og så klarede vi os. 

Fuldmånen så vi ikke meget til på grund af alle skyerne, men den gjorde alligevel, at det ikke blev helt bælgravende mørkt. 


Poul havde eksperimenteret med hjemmetørret chili con carne til en brøkdel af spejdersports priser, og det fungerede efter hensigten, og smagen var fuldt på højde med det kommercielle produkt - om ikke bedre. 

Lige inden det sidste mørkegrå dagslys forsvandt, kunne vi høre lyden af trækkende bramgæs på vej fra fourageringsområderne til overnatning i sikkerhed længere væk fra land, og i den næste halve time kunne vi nyde synet af den ene gåseflok efter den anden i formation højt oppe over birketræernes kroner. Da mørket efter en tretten fjorten timer atter havde ændret sig til en mørkegrå nuance, som vidnede om, at det var ved at være morgen igen, kunne vi atter høre og se flokkene af gæs komme trækkende - denne gang i den modsatte retning. Vi satte os i shelteret og lavede morgenmad. Trangiaen lod vi brænde på svagt blus, så vi fik fornemmelsen af en lille smule varme.


Klar til afgang!

Ved ti-tiden havde vi fået pakket lejren ned og var klar til at tage på vandet. Vi ville tage hjemturen over bugten og ind på fjorden under Græshoppebroen i Karrebæksminde. Vejret forblev gråt i gråt, og vinden blæste stadig fra en sydøstlig retning, hvilket betød medvind på en 3-4 sekundmeter hele vejen hjem, så vi så frem til en behagelig tur.

På vej ud forbi Rønnen kom sælerne som sædvanlig ud for at få styret deres nysgerrighed og se, hvem det nu var, der kom og forstyrrede dem. Normalt holder de fleste individer sig en fem til ti meter bag os, og dykker ved den mindste forstyrrelse. Jeg har dog nogle enkelte gange haft dem tættere på, når jeg har været alene og har brugt rigtig lang tid på det for at få nogle gode nærbilleder. Den her decemberdag skulle dog vise sig at være andeledes, da to unge sæler blev ved med at komme nærmere og nærmere. De var helt klart mere nysgerrige, end de var nervøse over vores tilstedeværelse. De fulgte efter os en to til tre kilometer, og til sidst rørte de ved kajakkerne med snuden og prøvede at bide i dem, og de var også yderst interesserede i vores pagajer. Vi kunne se dem svømme let og ubesværet under vandoverfladen ved siden af os og ind under kajakkerne og op på den anden side som to strømlinede skygger.  Det var en fantastisk oplevelse på en grå og kold decemberdag. Jeg har aldrig været så tæt på sæler herhjemme. Det kan blive spændende at se, om de to sæler bliver ved med at være lige så tillidsfulde, når det gode vejr indfinder sig, og mange flere kajakroere dermed finder vej til farvandet omkring Aunø.


Klik på billederne, og se dem i en større udgave.


En glad kajakroer!

tirsdag den 29. november 2016

Gavnø rundt

Onsdagstur Gavnø rundt i mit eget selskab ind til jeg nåede over til Lønnede, hvor jeg stødte ind i flere NKC medlemmer, der havde fået samme idé. Vejret var udmærket, årstiden taget i betragtning, med et let skylag og næsten ingen vind, men flot var det nu alligevel, selvom solen udeblev.


 Der var mange fugle på fjorden - de sædvanlige, store flokke af blishøns og desuden masser af gæster nordfra i form af hvinænder, hvis karakteristiske hvinende lyd frembragt af hannens vinger kunne høres med jævne mellemrum over hele fjorden.


Hvinandepar fra januar måned 2013. På trods af tidspunktet på året var hannen allerede i forårshumør og kurtiserede hunnen ved at lægge nakken tilbage og foretage nikkende bevægelser.

lørdag den 8. oktober 2016

Himmelbiografen

Så er der endelig lidt opdatering her på min blog. Den lange pause (bortset fra beretningen fra Agersøturen) skyldes ikke, at der ikke har været noget at skrive om, men snarere at der har været mange andre gøremål og så den kendsgerning, at de lyse sommerdage og nætter ikke ligefrem opfordrer til at sidde foran skærmen for at skrive indlæg og redigere billeder. Det bliver derfor en blanding af diverse beretninger og fotos fra de ture og aktiviteter, der har været gang i siden foråret. Men inden vi kommer så vidt, så skal vi først en tur i biografen - himmelbiografen! Billeder, hvor himlen og lyset er det alt dominerende. Man behøver ikke nødvendigvis tage om på den anden side af jorden til en eller anden eksotisk destination - selvom det naturligvis også kan være en kærkommen mulighed - da lyset her på de nordlige breddegrader ofte er af en hel særlig karakter, især tidligt og sent på dagen, hvor de lange skygger er fremtrædende. Dettte gælder også - eller måske især - i vinterhalvåret, medmindre det er en af de "grønne" vintre, hvor det hele er gråt i gråt.

Klik på billederne for at se dem i en større udgave!


Halvmåne i aftagende over Enø en tidlig morgen i marts 2010. Det eneste jeg behøvede at gøre, var at gå ud i haven, stille fotostativet op og så lige huske at eksponere efter en spotlysmåling på selve månen gennem teleobjektivet.



Oktoberbyger og solstrejf over Cypresvænget i 2007.


En overskyet dag over Karrebæksmindebugten tæt på jul i 2007, og en grå sommerdag på Yukon River i 2010 herunder.



Solnedgang ved Havnsø Sct. Hansaften 2007. 


Enø juni 2008.


Midnatssol over Yukon River sommeren 2010.


En råkold og blæsende novemberdag i Brecon Beacon Nationalpark i Wales i 2008, hvor solen pludselig brød igennem skyerne og gav det næsten helt træløse landskab dybde og farver.


En tiltrængt pause på den smalle strandbred under Stevns Klint på en forblæst havkajaktur med NKC i september 2009.


Udsigt fra Fårebakkerne i Fladså en februardag i 2009. 


På Monte Ferrara i Dolomitterne i Italien på en vandretur i sommeren 2009.

  
Morgenudsigt fra Titta Barba i Dolomitterne 2009. 


Tidlig morgen Yukon River sommeren 2010. 


En helt igennem fantastisk dag på kanotur ned ad Big Salmon River mod Yukon River og Dawson City i sommeren 2010, hvor man kunne blive helt høj bare af at kigge på den dybblå himmel fuld af drivende, hvide skyer. Det blev jo heller ikke ringere af, at vi befandt os på en rigtig vildmarksflod, som ikke bar præg af menneskelige aktiviteter, og hvor vi mødte flere elge og bævere end mennesker.  

Noget nær den samme oplevelse 12 dage senere, hvor vi befandt os på Yukon River. Her var der lidt mere trafikeret, men til gengæld var floden flere steder over en kilometer bred og med masser af øer, så selvom der var flere kanoer og også en enkelt motorbåd af og til, så fyldte de så lidt i det enorme landskab, at det ikke virkede forstyrrende i nævneværdig grad.


Vejret i Yukon kunne minde lidt om april i Danmark: Meget uforudsigeligt og med pludselige ændringer fra højt solskin og temperaturer over tyve grader til køligt gråvejr og lavthængende skyer, der så pludselig gav sig til at regne, hvorefter solen måske brød igennem og skabte nogle fantastiske regnbuer. 


Så er vi tilbage i de hjemlige omgivelser igen med en kolossal cumulussky over Borgnakkeskoven i november 2007 - 


og Karrebæk Fjord december 2009. 

Det var slut på forestillingen for denne gang, men Himmelbiografen vender tilbage igen på et eller andet tidspunkt. 

mandag den 29. august 2016

Stigsnæs og Agersø

Søndag den 14. august mødtes jeg med Poul på fjorden midtvejs mellem Karrebæksminde og Næstved - sådan cirka i hvert fald. Vi havde 4 dage til vores rådighed, og vi havde bestemt os for en tur mod vest til Stigsnæs og Agersø. Vi havde strømmen imod os i kanalen, men vi kom dog forholdsvis nemt ud på bugten, hvor bølger og vestenvind på 6-7 meter i sekundet afløste modstrømmen. Vejret var ganske godt med temperaturer på over tyve grader, høj sol og kun nogle enkelte skyer. Ifølge DMI skulle vinden dreje lidt nordover, så vi håbede på, at vi kunne få lidt læ fra klinterne, hvis vi sejlede helt tæt under land. Som dagen gik, viste det sig dog, at det ikke holdt stik, og vi brugte næsten 8 timer på at nå shelterne i skoven lige nord for Stigsnæs.

Shelterne ved Stigsnæs

Shelterne vender mod vest med udsyn over Agersø og tilhørende sund, men da de dels er forsynede med et meget langt tagudhæng og dels er omgivet af forholdsvis tæt bevoksning, så yder de formentlig ganske god beskyttelse og læ mod vind og regn fra sydvest. Desuden er der den fordel, at færgehavnen kun er et par hundrede meter væk, og her er der adgang til vand, man kan komme af med sit affald og også komme på et civiliseret toilet. Desto mere uforståeligt er det jo så, af der herskede et værre svineri omkring de to sheltere - gamle sko, affald, beskidt tøj, plastikposer og "hygiejniske artikler".

Solen gik ned, og månen kom op. Vi var begge to godt brugte efter en lang dag i kajakkerne og gik tidligt til ro. Vi gad ikke engang lave et bål og gemte det medbragte brænde til de næste par dage.
Afslapning med udsigt til Agersø


Mandag morgen blev vi enige om at nøjes med en kort tur ind til Skælskør og så retur til shelteret. Vejret viste sig stadig fra sin gode side, og vinden var omsider drejet lidt mere mod nord og også aftaget en del, så vi fik en fin tur ind gennem Skælskør Fjord og tilbage igen. 

Det var en god ting med en kort kajakdag oven på gårdsdagens lange tur. Ikke mindst fordi vi begge havde fået slidsår under armene. Det er mig en gåde hvorfor, da vi jo ofte har roet længere distancer uden sådanne gener, men sådan var det altså, og tiden læger jo som bekendt alle sår - undtagen liggesår. Et eller andet sted på fjernlageret i sin kajak fandt Poul heldigvis noget specialcreme, som tog de værste gener.

Vi returnerede til shelteret ved Stigsnæs for at tage endnu en overnatning. Efter en lang aften med god mad og bålhygge i selskab med en spøjs, turcyklende kunstnernørd fra Præstø gik vi til ro i lyset fra en tiltagende måne.
En næsten fuld måne!
 
Næste morgen tog vi tidligt af sted og roede nord om Agersø med kun en lille smule modvind. Jeg har tit været rundt om øen i sejlbåd og derfor i behørig afstand fra kysten, så det blev en god oplevelse at se, især den skovbevoksede nodlige spids, men også vestkysten tæt på på en dag med flot sensommerlys og en himmel, der hele tiden ændrede sig. Frokosten indtog vi på sydspidsen af Agersø, og derefter krydsede vi over Agersøsund og tilbage til Sjælland i et meget omskifteligt vejr, ind til vi nåede Glænø, hvor det omsider klarede op og blev varmt og vindstille. Vi gik i land ved Bjørnebækken i den østlige del af Christianholm Plantage, og da vejret var helt perfekt, så overnattede vi ude ved stranden i stedet for inde på lejrpladsen i skoven. Poul lavede en bivuak, mens jeg foretrak mit telt. Vejret var helt perfekt, og der passerede mange mennesker forbi os i løbet af aftenen, og de fleste af dem spurgte interesseret til os og kajakkerne.
En tidlig, diset morgen ved Bjørnebækken

Næste morgen var der kun tilbage at pakke grejet sammen og ro det sidste korte stykke hjem i sol og næsten ingen vind. Det blev til 107 kilometer i alt under meget varierende forhold og med en himmel over os og et lys omkring os, som hele tiden ændrede karakter og bød på den ene flotte udsigt efter den anden. Himmelbiografen har jeg kaldt det. Værsgo at træde nærmere - entreen er gratis. Til gengæld kan man blive udsat for lidt af hvert fra vejrets side i form af blæst, regn, slud, sne og lignende, men det er alt sammen en integreret del af forestillingen.
 

lørdag den 30. april 2016

Frisk fjordluft

Lørdag den 30. april tog jeg en lille tur på fjorden for at få rørt mig lidt og få noget frisk luft!!! Det gik sådan set meget godt, ind til jeg blev overhalet af en kutter med en usædvanligt hårdtarbejdende dieselmotor, der indhyllede mig i sort, stinkende røg. Fænomenet var heldigvis midlertidigt. Røgpotten hostede mod Næstved, og jeg roede sydover mod Sønderfjorden.

MS Røgpotten på vej til Næstved
 Det gik dog ikke op i røg det hele. Vejret var mildere, end det har været længe, og der var masser af fugle (tre havørne) og oven i købet lidt solskin.

søndag den 24. april 2016

Gavnø rundt



Gavnø rundt i rigtigt aprilvejr. Det startede med hagl efterfulgt af torden og regn, som senere gik over i slud, og så kom der endelig lidt opklaring. Heldigvis blæste det ikke ret meget, men den vind der var, sprang fra det ene verdenshjørne til det andet, så jeg synes, at jeg havde modvind næsten hele vejen. Men det var trods alt en god tur med masser af flot himmel.

lørdag den 16. april 2016

Glænøtur


Denne tur blev også på 36 kilometer ligesom turen til Knudshoved i søndags, men denne gang holdt huden på fingrene, og jeg fik ikke brug for gaffatapen.


Ved Strandskoven

Jeg mødtes med NKC på parkeringspladsen ved Strandskoven, og derfra roede vi vestpå langs med klinten, der efter min mening er den flotteste og mest spektakulære kyststrækning her i området. Det er, så vidt jeg kan se, også den højeste. Vi passerede Bjørnebækken og Christiansholms Plantage og roede videre forbi Bisserup langs med Østerfed, hvor det vrimler med fugle i det beskyttede område. Der var især mange bramgæs og edderfugle, og jeg bemærkede også nogle enkelte splitterner. Videre langs med Glænøs klinter og småskove. 

Edderfugle


 Efter frokostpausen roede vi lidt længere vestpå langs med Vesterfed, hvor landskabet ændrer markant karakter, og man kan se hele vejen til Stigsnæs og Omø  i klart vejr over et fuldstændigt fladt landskab, der dog stadig ligger som værn mellem Basnæs Nor og Smålandshavet og derved skaber den dobbeltkyst, der er så karakteristisk for Sydsjælland. 

Langs med Klinteby Klint

Vejret bød på lidt af hvert, men var dog generelt fantastiskt godt. Morgenen var overskyet og diset med en let brise fra sydøst, men i løbet af formiddagen klarede det mere og mere op, og vi kunne sidde i solen og spise frokost på Glænø. Hjemturen foregik i et par regnbyger, og vinden tog lidt til i styrke, men da vi nåede Strandskoven klarede det op igen, og jeg kunne ro hjem i solskin - perfekt. 

Opklaring på vej